Test Kia Niro, vi kender mærkets første hybrid-SUV

Kia er fordybet i en ny offensiv af økologiske produkter, biler, der er mere respektfulde over for miljøet, og som vil bidrage til at nå de emissionsmål, der er fastsat af tilsynsmyndighederne. I 2020 vil mærket have 11 hybrid- eller elektriske modeller, selvom de første seriøse skridt allerede er begyndt. Den nye Kia niro er den første Hybrid SUV af mærket og er også den mindste og mest tilgængelige hybrid crossover, som vi kan finde på markedet, som vi allerede kender priser og udstyr.

Kia Niro er en crossover, som mærket ønsker at placere i C-SUV-segmentet, selvom den størrelsesmæssigt kan ligge midt imellem B-SUV og C-SUV. Den er 12 centimeter kortere end Kia Sportage og den har heller ikke et særligt markant SUV-look, med et ret lavt karrosseri og en frihøjde på 160 mm, der sammen med fraværet af firehjulstræk i høj grad begrænser Niro'ens terrængående muligheder, en model der bl.a. på grund af sin tilgang, kunne være tættere på Cee'd Sportswagon end Sportage.

En hybrid der ikke ligner den

Den nye Kia Niro har en længde på 4,35 meter, 1,80 meter bred og 1,53 høj. Det er slående, at på trods af at den er en model, der kun markedsføres med en hybridmotor, har den en helt konventionelt billook. Kun få Eco-Hybrid anagrammer på ydersiden og indersiden afslører dens natur.

Det er noget, Kia har søgt, og blander ingredienserne til den perfekte bil i den samme beholder. SUV’er er i stigende efterspørgsel og hybrider er en trend, selvom der er mange kunder, der ikke ønsker mærkelige designs eller at disse påvirker beboeligheden på en bestemt måde. Derfor har de hos Kia udviklet hybriden Niro fra bunden, startende fra samme platform som Hyundai Ioniq, men uden at lave en finurlig bil.

Et rummeligt og kvalitetsinteriør

Inde i Kia Niro pladsudnyttelsen er meget god. Der er god plads på forsæderne og det elektriske førersæde samt ratstammen gør, at du kan finde den perfekte kørestilling. På bagsæderne er der masser af benplads og loftshøjden er rigtig god, selv på den centrale plads som er højere og mere ubehagelig. Bredden for tre voksne er rimelig. Forsæderne kan skubbes langt tilbage og benpladsen kan i så fald være snæver for høje personer. På bagsæderne er der interessante elementer som en 220V stikkontakt og ventilationsudtag.

Kia Niro har et korrekt bagagerum af 401 liters kapacitet, hvorunder der er en lille dobbeltbund med nogle rum til opbevaring af genstande såsom nødtrekanter eller værktøj. Den har ikke et reservehjul og bruger i stedet et punkteringssæt.

Taler vi om indretningen af ​​Kia Niro, støder vi igen på en konventionel bil. Instrumentbrættet har ingen mærkelige former, der afslører dens hybrididentitet og kunne sagtens være interiøret i en SUV med traditionelle forbrændingsmotorer. Mange designelementer minder os om andre modeller såsom Kia Sportage. Det pasformen er god, og der er bløde materialer i den øverste og centrale del af instrumentbrættet samt i det øverste område af fordørene.

Grå lister og klaversort bugner inde i Kia Niro, selvom sidstnævnte har for meget tilstedeværelse i betragtning af, at de pletter og forringes let. Det bundbeslag er aluminium. Dørens armlæn og det forreste midterarmlæn med hætte er betrukket med læder. Kia Niro har en kvalitetskabine i betragtning af design og finish fra nogle af dens rivaler. Alle betjeninger er arrangeret på en logisk måde, og ergonomien er meget nærværende.

El rattet lider af for mange knapper. I starten er det overvældende. Efter en kort tids tilpasning er det nemt at vænne sig til og lokalisere alle rattets funktioner. Det 4,2" overvågnings digitale urpanel (kun standard på Emotion-finishen, den højeste) tilbyder en masse information om kørsel og gør det muligt at konfigurere mange aspekter af køretøjet.

State-of-the-art udstyr

Udover at forbedre kvaliteter og tilbyde mere effektiv mekanik, er et af argumenterne Kia arbejder med udstyr. Den nye Kia Niro kan være en hybrid SUV med en udstyr, der er værdigt til køretøjer af højere kategori og som standard indeholder den en meget interessant begavelse. Igennem de tre finish finder vi elementer som adaptiv fartpilot, ventilerede og opvarmede sæder, varme i rat, multimediesystem med touchskærm (7 og 8″) med navigator, Android Auto y Apple CarPlay, bakkamera, parkeringssensorer for og bag, soltag, dobbeltzone klimaanlæg og bi-xenon forlygter.

Det slående ved Kia Niro er, at den er så teknologisk en bil, at den har en fodbremse. Det er noget, der i stigende grad er ude af brug, og som i Europa aldrig har været helt populært. Ifølge Kia er denne løsning valgt for ikke at plette designet og optage plads i midterkonsollen med en konventionel håndbremse. I fremtiden vil Kia Niro have en elektrisk parkeringsbremse.

Ved rattet virker den heller ikke hybrid

Kia Niro tilbydes kun med en hybridmotor, dog i 2017 kommer plug-in hybrid varianten. I mellemtiden må vi nøjes med varianten 1.6 HEV, som bruger en 1.6 GDi direkte indsprøjtning Atkinson-motor, der yder 105 hk og 147 Nm drejningsmoment. Denne forbrændingsmotor understøttes af den elektriske motor, der er placeret inde i den sekstrins automatiske gearkasse med dobbeltkobling. Elmotoren har 43,5 hk og 170 Nm drejningsmoment.

Sammenlagt har Kia Niro 141 heste og et maksimalt drejningsmoment på op til 265 Nm. Den hybride crossover har evnen til at fungere i nul-emissionstilstand, sammen med begge motorer eller kun med benzinmotoren. Det er ikke muligt manuelt at vælge den måde, vi vil have det til at fungere, da der i modsætning til andre hybrider for eksempel er en EV-knap, der tvinger brugen af ​​køretøjet i elektrisk tilstand.

Derfor kan vi sige, at Kia Niro ikke kører som en hybrid. der er kun to køretilstande, kaldet Eco og Sport. Den første er valgt som standard, når automatgearstangen er i D, mens den anden aktiveres, når den er sat i S. I S-tilstand giver ændringen manuel kontrol gennem vælgeren, da den ikke har skovle bag rattet .

Forskellene er mærkbare mellem D- og S-tilstande med en meget mere adræt respons og en mere omdrejningsmotor. I dette aspekt, Niro Hybrids drev er ikke meget anderledes end en gasdrevet crossover. På Supervision box-skærmen og på touchskærmen på instrumentbrættet er det muligt at se energistrømmene, selvom dette display har mindre fremtrædende plads end i andre biler.

Hvis vi taler om, hvordan Kia Niro føles, når vi skyder, er det første, vi vil bemærke, at det er en bil for stille. Mekanikken er knap hørbar, selv når man drejer højt, og den har også en fin lyd. Den aerodynamiske støj er også meget lav, og det mest bemærkelsesværdige er rullestøjen, især i versionerne med 18″ hjul, som monterer dæk Michelin Pilot Sport 4.

Kia har ønsket at adskille sig fra andre hybridmodeller ved at tilbyde større dynamik i Niro, så versionerne med 18″ hjul, mere æstetisk tiltalende, inkluderer en fastere affjedring og disse sportsdæk, der efter min mening er overdrevne for et hybridbil. har ingen sportslige prætentioner.

Fra et effektivitetssynspunkt er 16″ hjulene meget mere interessante, og under testene, modellen med små dæk var i stand til at køre længere og hurtigere i elektrisk tilstand. Det er nemt at tvinge Kia Niro til at køre i elektrisk tilstand, bare løfte gashåndtaget og så accelerere lidt. Med 18" hjul var udholdenheden i EV-tilstand mere begrænset.

På et dynamisk niveau giver affjedringen god filtrering og en korrekt balance imellem komfort og dynamik. Adressen er hurtig, men ikke særlig kommunikativ, mens bremserne er meget justerbare, og skridtet mellem regenerativ bremsning og konventionel hydraulik ikke opfattes.

Nogle forbrug, der lover

Præsentationer er aldrig det bedste sted at tale om forbrug, da ruterne ikke er lange nok og mange gange kører man på en krævende måde. Alligevel under testen af ​​Kia Niro vi fik nogle meget interessante forbrug. I homologering er der meget bemærkelsesværdige forskelle mellem versionerne med 16″ og 18″ fælge, specifikt går den fra 3,8 til 4,4 liter pr. 100 kilometer.

På en rute med ujævnheder i forhold til og er totalt krævende med acceleration opnåede vi et gennemsnit på omkring 6,7 liter, i en enhed udstyret med 18″ alufælge. Ved effektiv kørsel på en rute Tarrassa-Barcelona-Tarrassa, med en bysektion gennem Barcelonas hovedgader, var gennemsnittet opnået 4,4 liter ved 100, bare det godkendte.

Vi var også i stand til at teste versionen med 16″ hjul fra Tarrassa til Barcelonas El Prat lufthavn og opnåede et overraskende brændstofforbrug. 3,3 liter ved 100, selvom ujævnheden i favør i dette tilfælde var nyttig. Det ville være nødvendigt at teste Kia Niro mere omhyggeligt, men sandheden er, at forbrugsmæssigt ser det ud til, at man kan få meget ud af dens 45-liters tank.